Natasja Crone dybt rørt over sønnens landsholds-debut
Natasja Crone følger med som en stolt ”soccermum”, når sønnen Noah Crone Back er på banen.
Debut i rødt og hvidt
Torsdag den 19.oktober spiller U16 landsholdet den anden af to venskabskampe mod Schweiz, og Crones fingre er krydset for, at sønnike igen er at finde i startopstillingen.
Natasja deler stolt en god nyhed omkring Noahs debut i rødt og hvidt.
Græd af stolthed
I U16 landsholdets første venskabskamp mod Schweiz kom hendes søn nemlig på scoringslisten.
”Sekundet, da Noah gav sin mor tårer i øjnene af stolthed. Debut på U16 landsholdet og scoring”, skriver Natasja Crone, og deler fotografen Henrik Olesens billede af det øjeblik, hvor Noah passerer den schweiziske målmand med et godt skud, og udlinger til 2-2 i sin debutkamp på landsholdet.
BILLED-BLADET har været i kontakt med den stolte fodbold-mor og fået lov at bringe billedet.
Forhåbentlig kan det tjene til inspiration til dagens returkamp, der fløjtes op klokken 15.00 på Vildbjerg stadion den 19 oktober.
Træerne voksede nemlig ikke helt ind i himlen, idet Schweiz vandt den første kamp 2-3.