Nalina fra De sjældne danskere får en kæmpe drøm opfyldt
Familien Hvid Arensbach er de eneste gengangere fra tidligere sæsoner i den nye sæson af ”De sjældne danskere”.
I de foregående sæsoner har vi fulgt, først Nalina og senere også lillebror Noor, der begge er født med det sjældne Sticklers syndrom, der påvirker syn, led og knogler.
Nalina fylder snart ni og, mens Noor blev fire år i januar.
Med mor til Vild med dans
I program to af den nye sæson, der tirsdag 23. maj kan ses på tv2 kl. 20.50, får Nalina opfyldt en af sine helt store drømme.
Sammen med sin mor skal hun nemlig til generalprøve i ”Vild med dans”-studiet og møde sit helt store idol fra de professionelle dansere og hans dansepartner.
En oplevelse Nalina ser vildt meget frem til.
Trives i drømmehuset
Familien bor i dag i deres drømmehus i Ringsted, hvor både far Kasper og mor Karina og deres to børn trives.
Det gør hunden Otto – af racen Berner Sennen – også.
Otto kom til efter familien måtte sige farvel til mopsen Karlo, der fik en uhelbredelig sygdom.
En stor sorg
Tabet af Karlo var en stor sorg for familien, der elskede deres lille Karlo.
- Men nu har vi Otto, og ham er vi jo også meget glade for, forklarede Nalina, da BILLED-BLADET tidligere på året besøge familien.
Se videoen, som BILLED_BLADET har tilladelse til at bringe, hvor Nalina er på tur med den store vovse Otto.