12. nov. 2021
Af Karina Didriksen

Morten Kjeldgaards Bagedyst-kæreste: Vi ses ikke så meget

Frederik Haun.
Frederik Haun.
Foto: Hanne Juul
Morten Kjeldgaard får kærlig opbakning af sin kæreste, Frederik Haun, i kvartfinalen i ”Vild med dans”.

Morten Kjeldgaard har besøg i dansestudiet af sin kæreste Frederik Haun, som hver lørdag kan opleves i ”Den store bagedyst” på DR1.

- Det går rigtig godt, men der er ingen tvivl om, at vi ikke ser hinanden så meget for tiden, sagde Frederik på den røde løber til ”Vild med dans” og fortsatte:

- Så nu glæder jeg mig til at heppe på ham i aften og håber, at han går videre til semifinalen.

Finale i samme uge

Mens ”Vild med dans” bliver sendt om fredagen, så vises ”Den store bagedyst” om lørdagen.

- Det er lidt sjovt, at vores to programmer kører sideløbende med hinanden. Jeg ved jo godt, hvad der sker i ”Bagedysten”, men jeg ved ikke, hvad der sker i dag. Jeg er altid lidt mere nervøs om fredagen, end jeg er om lørdagen, sagde Frederik.

Han må naturligvis ikke afsløre, hvem der vinder ”Den store bagedyst”, men det er sjovt, at der er finale i både bage- om danseprogrammet i samme uge.

- Nu må vi se, for der er lige to uger til. Hvem ved, om vi begge vinder, lød det med et glimt i øjet fra Frederik, som satte ord på Morten og Pernille Blumes finalechancer.

- Jeg synes, at de er et sindssygt godt par og danser vildt godt, så jeg synes, at de har gode chancer for at komme i finalen. Om de vinder, er svært at sige, for programmet er jo meget styret af seerne.

https://imgix.billedbladet.dk/20211008_dm_vild_med_dans_0222_2.jpg
Foto: Dan Mariegaard

Læs mere om: