Morten Ankerdal lå på gulvet med smerter, da han fik hjælp fra uventet kant
Morten Ankerdal har i øjeblikket travlt med at dække VM i herrehåndbold i Sverige.
Det, man ikke ser på skærmen, er, at den 49-årige sportsvært faktisk har døjet med smerter i ryggen.
Det blev så slemt, at han var nødt til at lægge sig på gulvet i studiet i Malmø. Det skriver Morten Ankerdal på Instagram.
I opslaget skriver han også, at han fik hjælp fra uventet kant, imens han lå på gulvet.
Pludselig kom der nemlig en fremmed mand forbi og tilbød sin hjælp.
Fik alternativ behandling
Ifølge Morten Ankerdal hedder manden Jacob Cummings, og han var tilfældigvis til håndbold med sine børn.
Jacob Cummings tilbød at give TV 2-værten akupunktur for at hjælpe med rygproblemerne, og det sagde han ja til.
På Instagram har Morten Ankerdal lagt et billede op, hvor han står sammen med Jacob Cummings på sit hotelværelse. Her har han fået akupunktur to dage i træk, og det har tilsyneladende hjulpet.
I hvert fald sender tv-værten en stor tak til den fremmede mand, som tilbød sin hjælp, da han havde allermest brug for det.