Mor til Nalina fra de sjældne danskere: Vi får et helt nyt liv
31-årige Karina Arensbach mødte lørdag 29. oktober op i Værløse for at støtte TV 2’s store indsamling til at bekæmpe cancer.
Sammen med sin mand, Kasper, har hun børnene Nalina på syv og lillebror Noor på knap tre år.
Nalina og Noor, der begge født med det meget sjældne sticklers syndrom, lærte vi at kende i tv-serien ”De sjældne danskere” sammen med forældrene Karina og Kasper.
For tre år siden forlod familien Jylland og flyttede til Ringsted.
På vej til drømmehuset
Nu flytter de snart igen – til deres drømmehus, der skal danne ramme om familielivet.
Et helt nybygget hus – lige som familien vil have det - og med plads til alle fire familiemedlemmer – plus hunden Otto.
På fotoet her er Karina sammen med sin datter Nalina i starten af 2020. inden familien var flyttet til Ringsted,
Et nyt liv
- Drømmehuset ligger i Benløse (en forstad til Ringsted, red,) og alt er godt, og vi får et helt nyt liv der, jublede Karina Arensbach.
- Vi glæder os så meget, lød det fra en glad Karina, inden hun gik ind i callcenteret for at hjælpe med at samle vigtige kroner ind.