Læs også
Mille Funks dansepartner: Derfor hedder han Lakserytteren
Danseren Mille Funk var for nyligt til optagelserne af TV 2’s ”De største øjeblikke” i Operaen og her kiggede hun tilbage på det forgangne år.
- Min ”Vild med dans”-sæson var måske ikke den længste, men det var stadig en fantastisk sæson, og det har været et højdepunkt at få så mange nye venskaber, sagde Mille Funk til BILLED-BLADET.
”Vild med dans”-stjernen husker dog også året for et mere privat og romantisk øjeblik.
- Jeg har været på en weekendtur til London med min kæreste, Mathias, og det var også et højdepunkt, fortalte en glad Mille Funk og fortsatte:
- Jeg har aldrig været i London før, og nu skete det. Det var en fantastisk by og en fantastisk tur.
Den 30-årige ”Vild med dans”-stjerne er kæreste med skuespilleren Mathias Käki.