Mille Funk har en stor drøm: Jeg kan ikke gøre andet end at krydse fingre!
Sidste år blev Mille Funk valgt fra i ”Vild med dans”. Hun var ikke blandt de 10 professionelle dansere i TV 2’s populære dansekonkurrence.
I år drømmer den 31-årige danser om, at der bliver plads til hende på holdet.
- Jeg ved ikke noget endnu. Jeg håber da, at der bliver plads til mig i år, men man ved jo aldrig, sagde Mille Funk til BILLED-BLADET til premieren på ”Jomfruer fra Rummet” og fortsatte:
- Sidste år endte jeg jo alligevel med at få lov til at lave Knæk Cancer. Men jeg vil rigtig gerne være med, og det har jeg aldrig lagt skjul på. Nu må vi se.
Jubilæum
Til efteråret kan ”Vild med dans” fejre 20-års jubilæum, og derfor vil det være noget helt særligt for Mille Funk at være med.
- Det er jo jubilæum, og vi snakker alle sammen om det. Men vi er mange professionelle dansere efterhånden, som gerne vil være med, fordi det er et skønt program at lave. Jeg kan ikke gøre andet end at krydse fingre, lød det med et smil fra danseren.
Mille Funk har fik sin debut i sæson 12 af ”Vild med dans” i 2015, hvor hun havde Rasmus Jarlov som partner.