Mille Funk bruger sin kæreste til at øve dansetrin derhjemme
Vild med dans-stjernen Mille Funk får fredag 17. september støtte af kærsten, Mathias Käki Jørgensen.
Han er nemlig, sammen med sin søster Frederikke, i studiet for at heppe på Mille Funk og hendes nye dansepartner Rasmus Kolbe – også kaldet Lakserytteren.
I 2016 var det Mathias Käki Jørgensen, der var Mille Funks dansepartner, så Mathias har indblik i dansens verden.
Derfor kan Mille Funk tit bruge Mathias derhjemme, når hun lige skal øve nogle trin.
-Så sent som i går skulle hun lige bruge mig til at øve noget rumba, fortalte Mathias Käki Jørgensen, inden aftenens show.
Både Mathias og hans søster spår Rasmus Kolbe og Mille Funk gode chancer.
-Jeg har mødt Rasmus. Han er en flink og venlig fyr, og jeg synes han danser godt.
I aften gælder det program 2, hvor Rasmus Kolbe og Mille Funk skal åbne ballet med en jive til Elvis Presleys ”Jailhouse Rock”.