17. jul. 2024
Af Majken Munk

Michael Stærke og Lars Bak kender ikke kun hinanden fra AftenTour: Har privat ting til fælles

Michael Stærke og Lars Bak
Michael Stærke og Lars Bak
Foto: Søren Jul Lamberth og Kaspar Wenstrup
Sportsvært Michael Stærke og ekspert Lars Bak runder Tour de France-etaperne af i TV 2’s ”AftenTour”, men faktisk kender de to herrer hinanden fra noget helt andet.

Tour de France nærmer sig afslutningen den 21. juli, hvor årets sidste etape skal køres.

Hver aften samler vært Michael Stærke og den tidligere cykelrytter Lars Bak op på, hvad der er sket på dagens etape.

Det er første gang, at makkerparret laver ”AftenTour” sammen.

Men de går langt tilbage.

For både Michael Stærke og Lars Bak kommer fra Silkeborg-området, og de har faktisk gået i skole sammen.

- Jeg er jo vokset op sammen med ham. Han var en af de små, da vi gik på samme skole. Det var jo ikke en af dem, jeg talte med, fordi han var en af de små. Jeg ved ikke, om jeg vidste, hvem han var i folkeskolen. Han har måske vidst, hvem jeg var, fordi jeg var en af de store, fortæller Michael Stærke med et glimt i øjet, da BILLED-BLADET besøger ham før årets Tour de France.

Ud over at de har gået på samme skole og nu arbejder for TV 2, har de også en anden ting til fælles.

Og det har noget med deres børn at gøre.

- Og så fik vi jo faktisk tvillinger på samme tid. Vi har en dreng og en pige hver på samme alder. Så vi har lidt til fælles, fortæller tv-værten.

Michael Stærke har tvillingerne Agnes og Sylvester på 12 år. Derudover har han også datteren Petrea på 18 år og sønnen Alfred på 11 år.

Lars Bak har tvillingerne Liva og Oscar.

Læs hele interviewet med Michael Stærke i dennes uges BILLED-BLADET, der er på gaden torsdag.

Læs mere om: