Michael Olesen skal undervise på Katrine Bondes danseskole
Den 34-årige danser Michael Olesen kommer i godt selskab, når han træder ind og bliver en del af holdet bag kollegaen Katrine Bondes danseskole.
Det sker fra næste sæsonstart, hvor danseren skal undervise i zumba samt ”Vild med dans”-hold i Nykøbing.
- Jaaa – nu kan vi endelig fortælle, at Michael Olesen bliver en fast del af KBD's instruktørteam fra sæsonstart, skriver Katrine Bonde.
Eleverne kan begynde at glæde sig
Danseskoleindehaveren understreger samtidig, at eleverne godt kan begynde at glæde sig, og at det nye program er lige på trapperne.
Hun slutter af med at ønske en god sommer-weekend fra KBD og har samtidig prydet opslaget med et billede af Michael Olesen, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe.
Michael Olesen har valgt at holde et års orlov fra sit job som ingeniør i Højgaard og Schultz, og det har netop været for at kunne undervise mere i dans.
Michael Olesen vil gerne være far
I forvejen underviste han i Mie Moltkes kursusvirksomhed Soulhouse, og så har han desuden undervist i dans under et ophold i Spanien.
Desuden har det længe været et stort ønske for ham og kæresten Joan Divine at blive forældre, og det lykkes måske bedre, når arbejdet ikke fylder.
Orloven har nemlig betydet mere tid sammen med kæresten for Michael Olesen, og så er han gået i skarp træning ud over dansen.