Michael og Vibse fra Landmand søger kærlighed: Se vores søde julebaby
Tilbage i 2016 fandt Michael Hansen kærligheden med Vibeke Dysted Nielsen, også kaldet Vibse, i tredje sæson af ”Landmand søger kærlighed” på TV 2.
Fem år senere er parret nu de lykkelige forældre til to dejlige drenge, Markus på 3 år og Lukas på 10 måneder.
Michael og Vibses yngste søn, Lucas, blev født i februar 2021, og her ses han som en sød lille julenisse.
Den lille familie bor på Langeland med Vibekes søn fra et tidligere forhold, Simon på 9 år. Hun har desuden to døtre.
Her ses de tre dejlige drenge, Marcus, Simon og Lucas.
En helt særlig jul
Vibse glædede sig til at holde jul med hele familien.
- Vi skal fejre jul på Kvindebjerggården, hvor mine to store piger kommer samt både mine og Michaels forældre, fortalte Vibeke til BILLED-BLADET i december og fortsatte:
- For mig er det en helt speciel jul i år, fordi jeg for første gang skal holde jul med alle mine fem børn. Det sker jo ikke hvert år, da børnene ikke har samme far.