14. nov. 2015
Af Liz Rørsig
Mette Walsted Vestergaard siger farvel til DR
Mette Walsted Vestergaard.
Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
Radioværten, der tidligere har været vært på TV Avisen, har sagt sin stilling op på P1 Morgen. Hun skal være chef i egen virksomhed.
Mette Walsted Vestergaard har længe tænkt på at skifte værtsjobbet ud med opgaver i erhvervslivet, hvor hun allerede slår sine folder som ordstyrer ved konferencer og debatter. Til januar næste år tager hun springet som selvstændig med eget firma, mettewalstedvestergaard.com. - Det har ligget i kortene, at jeg skulle følge den vej via min uddannelse i kommunikation og samfundsvidenskab, men jeg skulle inden om medierne inden da, siger Mette til BILLED-BLADET.