Merete Mærkedahls datter er vild med Badehotellet, men én ting er hun ikke imponeret over
”Badehotellet” har været en stor del af Merete Mærkedahls liv i 10 år, og hendes kæreste, Anna, følger også med i serien.
Parret har to børn, Esther på ni og Anker på seks, som hidtil har været for små til at se TV 2-serien. Det har dog ændret sig i år.
Nu er datteren nemlig hoppet med på vognen og er blevet helt vild med ”Badehotellet”.
- Det sjove er, at Esther for et par måneder siden sagde, at hun godt kunne tænke sig at se det der ”Badehotellet”, fortæller Merete Mærkedahl til BILLED-BLADET med et smil og fortsætter:
- Så bingewatchede hun alle sæsoner ud i en køre i løbet af en uge. Hun syntes bare, det var så godt!
”Badehotellet”-stjernen må dog indrømme, at hendes datter ikke er synderligt imponeret over sin mor, karakteren Otilia eller hendes skuespilkarriere generelt.
- Mine børn er fuldstændig uinteresserede i, hvad jeg laver. De er meget uimponerede over mit job og er så ligeglade, som nogen kan være. Men det er ret sjovt, udbryder Merete Mærkedahl med et grin.
Den lille familie bor i Lejre på Sjælland. Her ses de for et par år siden.