Max fra Badehotellet: Det laver han nu
Anders Juul var i fire år kendt for at spille Max Berggren i ”Badehotellet”, hvor han dannede par med Amanda, spillet af Amalie Dollerup.
I 2018 valgte han at lægge rollen på hylden, men han har siden da fortsat skuespilkarrieren.
Det fortalte Anders Juul, da BILLED-BLADET mødte ham til Landliggerkampen i Rørvig.
- Jeg har haft tre ugers ferie med familien i vores sommerhus i Veddinge Bakker, og så starter jeg på teatret igen den 8. august. Så jeg har fri nu, fortalte den tidligere ”Badehotellet”-stjerne.
Far til to
Den 41-årige skuespiller er far til to og nyder familielivet.
- Det går glimrende med mine piger, de er blevet otte og 13 år nu, så det går stærkt, lød det med et smil.
Anders Juul var med på kendisholdet i Landliggerkampen, og han var lettet over, at de vandt.
- Jeg synes, det gik rigtig godt. Vi var tæt på at tabe, sidst jeg var med, så vi ville rigtig gerne vinde i dag, fortalte han.