4. dec. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Mads Wille har sagt farvel til grev Ditmar: Men det var ikke det sværeste ved at stoppe i Badehotellet

Mads Wille som grev Ditmar i "Badehotellet". 
Mads Wille som grev Ditmar i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
De sidste optagelser til "Badehotellet" i kassen, men for Mads Wille var det ikke afskeden med grev Ditmar eller kollegaerne, der var det sværeste.

En epoke er slut, for fredag den 1. december kom de allersidste optagelser til ”Badehotellet” i kassen.

Det er over 10 år siden, at det hele begyndte, og afskeden med TV 2-serien har derfor også været fyldt med tårer.

Både foran og bag kameraet er der mange, som har været med lige fra begyndelsen, og én af dem er Mads Wille, der spiller grev Ditmar i serien.

Den 52-årige skuespiller var med på den allersidste optagedag, men for hans vedkommende var det ikke afskeden med kollegaerne gennem 10 år, som har været det sværeste. Dem kommer han formentlig til at se i andre sammenhænge, og han var også ok med at sige farvel til grev Ditmar.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-04/20221105_lhl1485.jpg.jpg
Mads Wille
Foto: Lars H. Laursen

Det var noget helt tredje, der var svært for Mads Wille på den sidste dag.

- Det med at skulle sige farvel til stedet og rummene. Det føles lidt som at flytte. Det er faktisk kommet bag på mig, hvor sentimental jeg alligevel blev omkring det, siger han til TV 2.

Den 10. og sidste sæson af ”Badehotellet” byder på hele ni nye afsnit, som kan ses på TV 2 i løbet af det nye år. Det er kun holdet omkring serien, der lige nu ved, hvordan det hele slutter, og Mads Wille vil da heller ikke afsløre noget af handlingen.

Ifølge TV 2 siger han dog, at han er tilfreds med, hvordan grev Ditmars rejse ender.

Læs mere om: