23. maj. 2023
Af Majken Munk

Mads stod over for svært valg: Derfor valgte han Maja fra i Kærlighed hvor kragerne vender

Mads og Maja fra "Kærlighed hvor kragerne vender"
Mads og Maja fra "Kærlighed hvor kragerne vender"
Foto: Martin Høien og Anders Brohus/ TV 2
26-årige Mads er nået til vejs ende. Han skal tage sit sidste valg, om han går med Josefine eller Maja. Nu sætter han ord på beslutningen.

I ”Kærlighed hvor kragerne vender” var 26-årige Mads populær fra start. Han var speeddate med alle 22 kvinder.

Han fik feltet snævret ind til fem kvinder, og nu står han over for sit endelige valg i TV 2-programmet.

Presset før valg

Mads har inviteret sine to sidste piger Josefine og Maja på frokost hjemme hos sin mor, så de kan møde hende og hans søster.

Efter mødet giver de ham deres besyv med på, hvilken af de to, der passer bedst til ham.

- Jeg tænker over, hvad de siger, men jeg skulle også tænke på, hvad jeg selv havde lyst til. Det var svært på det tidspunkt. Jeg kunne se mig selv med begge to, fortæller han til BILLED-BLADET.

I momenterne før han skal præsentere sit valg, kan han godt mærke nerverne.

-vJeg kan godt mærke, jeg er presset, men jeg er også nogenlunde afklaret. Jeg vil bare gerne have det overstået der, men på en pæn måde, fortæller han.

Josefine eller Maja

Da de mødes alle tre, tager Mads ordet og fortæller, at han har besluttet at gå med Josefine.

- Jeg har hele tiden følt, der var lidt mere med Josefine, men det blev svært til sidst, fordi Maja også åbner sig op - mere end man ser i fjernsynet - over for mig og fortæller nogle dybere ting, fortæller Mads.

- Jeg ville gerne prøve med Josefine, selv om Micki og Patrick sagde, jeg kunne blive såret, tilføjer Mads og henviser til de to venners udsagn, efter de var med til festen i TV 2-programmet.

Maja tager det rigtig pænt, og hun ønsker Mads og Josefine held og lykke fremover.

Sjov spadate

Da Mads har taget sit valg, og han hører Josefine også vælger ham til, bliver han glad.

- Jeg blev glad for, at det var overstået. Jeg blev helt træt. Det var et kæmpe pres, der blev løftet. Hun virkede også presset. Jeg blev bare glad for, at hun virkelig ville mig, fortæller han.

Dagen efter får Mads og Josefine mulighed for at nyde hinandens selskab på en date, hvor de skal i vildmarksbad og spise sushi.

Men det går ikke helt som planlagt.

- Det var rigtig dejligt, men vi var meget trætte, og det der spabad var meget varmt. Vi kunne slet ikke holde det ud. Vi blev helt dårlige. Så det endte med, vi måtte sidde oppe på kanten. Det var lidt komisk. Det var hen ad aftenen, og der stod ti mennesker omkring os, så vi kunne ikke vente på, at det kølede ned, fortæller han.

Følg med på billed-bladet.dk hvor det afsløres, hvordan det går med Mads og Josefine i dag.

Læs mere om: