16. jan. 2019
Af Karina Didriksen

Lykke-Per-stjernen Katrine Greis-Rosenthal: Mine familietraditioner

Katrine Greis-Rosenthal.
Katrine Greis-Rosenthal.
Foto: Lars H. Laursen
Katrine Greis-Rosenthal spiller den jødiske kvinde Jakobe Salomon i serien ”Lykke-Per”, og i virkeligheden har hun også en jødisk baggrund.

I TV 2’s miniserie ”Lykke-Per” har Katrine Greis-Rosenthal rollen som den jødiske rigmandsdatter Jakobe Salomon – en karakter, som hun har én særlig ting tilfælles med.

Lige som Jakobe har den 33-årige skuespiller nemlig en jødisk baggrund. Hendes farfar var jøde, og det samme er hendes far, så hun er vokset op i et hjem med jødiske traditioner, hvor der hverken blev spist svinekød eller skaldyr, og hvor der blev fejret jødiske højtider.

I et interview med Politiken fortæller Katrine Greis-Rosenthal, at hun ser sig selv som kulturjøde, og at hun forsøger at holde traditionerne i hævd i sin egen lille familie.

Børnene har jødiske navne

Katrine Greis-Rosenthal danner par med kollegaen Martin Greis, og sammen har de børnene Esther Liv, 5, og August Levy, 2, mens Martin også er far til niårige Emma-Mai.

Navnene Esther og Levy har jødiske rødder og det samme har efternavnet Rosenthal.

- Vores børn skal forstå, hvad de er rundet af, hvad det er for en historie, de bærer med sig. Det er så vigtigt. Vi vil fortsat tænde menorahen (den syvarmede lysestage, red.), når min far ikke er her mere, fortæller ”Lykke-Per”-stjernen til Politiken og tilføjer:

- Og så er det jo dobbeltnavne, så de kan bruge, hvad de vil. Det er et lille frø fra vores fortid, som jeg har plantet i dem.

https://imgix.billedbladet.dk/20181117-bs-_w5a5632.jpg
Foto: Birger Storm

Læs mere om: