Læs også
Lene Beier vinder flot pris
Lene Beier får gavn af sin historielæreruddannelse i TV 2’s program ”En skat til Danmark”, der får premiere den 27. januar 2020 på TV 2.
I programmet, hvor hun er vært, kommer seerne med egne bidrag til en ny udstilling på Nationalmuseet, som omhandler de sidste 100 års Danmarkshistorie. Med museumsdirektør Rane Willerslev i spidsen skal tre eksperter vurdere de ting, der skal med på udstillingen den 1. maj 2020.
Lene Beier har været begejstret for samarbejdet med Rane Willerslev.
- Rane er fantastisk. Han har oplevet så meget, og vi havde det sjovt sammen under tv-optagelserne, fortæller Lene Beier til BILLED-BLADET.
Seks programmer på TV 2 er det blevet til i alt, og det første vises den 27. januar 2020 klokken 20.55.