21. feb. 2024
Af Karina Didriksen

Lever Molin stadig og vender han tilbage i Badehotellet? Nu er det endelig afsløret

Søren Sætter-Lassen som August Molin i "Badehotellet".
Søren Sætter-Lassen som August Molin i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
TV 2 har nu offentliggjort, om karakteren August Molin vender tilbage i sæson 10 af ”Badehotellet”, efter at han truede med at drukne sig selv.

- Jeg går lige ned og drukner mig, sagde en deprimeret August Molin i sin allersidste scene i sæson 9 af ”Badehotellet”.

Det fik mange fans til at tro, at Søren Sætter-Lassens karakter rent faktisk gjorde alvor af sin trussel.

Men gjorde han nu også det? Eller vender Molin tilbage i sæson 10 af den populære tv-serie?

TV 2 har nu løftet sløret for August Molins skæbne.

Og Molin lever skam stadig. Han er med på rollelisten i sæson 10 af ”Badehotellet”.

Det betyder altså, at fans af serien kan forvente et gensyn med Molin, som mange enten hader eller elsker.

Her er det første billede af August Molin fra sæson 10 af ”Badehotellet”.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-20/foto_-mike-kolloffel_tv-2.-13.jpg
August Molin i sæson 10 af "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Sæson 10 af ”Badehotellet” får premiere søndag den 3. marts kl. 20.00 på TV 2.

Læs mere om: