29. jan. 2025
Af Karina Didriksen

Lene Beier holdt venindens navn hemmeligt: Nu er hotellets kendte investor afsløret

Lene Beier.
Lene Beier.
Foto: Jesper Sunesen
TV 2-værten Lene Beier er veninde med en kendt dansker, som har købt en del af hendes hotel i Østrig.

Lene Beier og ægtemanden Anders har fået hjælp af en kendt dansker til at få deres hoteldrøm til at gå i opfyldelse.

Da BILLED-BLADET besøgte parret på Hotel Edelweiss by Beier i den lille by Itter i Tyrol, afslørede tv-værten, at de havde fået en investor, som har købt en del af hotellet.

Hun valgte dog at holde venindens navn hemmeligt på dette tidspunkt.

Abonnement på BILLED-BLADET

Nu viser det sig, at det ikke er hvem som helst, der har andel i det østrigske hotel. Det er nemlig en kendt dansker.

Lene Beier og familien er snart aktuelle i det nye TV 2 Fri-program ”Beier på Alpehotellet”, og her fremgår det af programomtalen til afsnit 2, hvem investoren er.

I omtalen af afsnittet står der blandt andet:

”Samtidig ankommer en masse venner fra Danmark for at hjælpe - heriblandt Lenes ven og medinvestor, Birgit Aaby”.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-28/20190828_HJP2929.jpg
Birgit Aaby.
Foto: Hanne Juul

Det er altså den 56-årige iværksætter Birgit Aaby, der i flere år medvirkede i DR-programmet ”Løvens hule”, som er Lene Beiers veninde og investor.

- En af mine gode veninder spurgte mig, om hun ikke måtte købe en del af hotellet, altså kun bygningen. Så hun har købt sig ind i en del af hotellet og ejer bygningsmassen, fortalte Lene Beier i januar til BILLED-BLADET.

Men hvor kender de to så hinanden fra? Ja, de har blandt andet medvirket i det samme tv-program og har haft den samme dansepartner.

Lene Beier og Birgit Aaby medvirkede begge i TV 2’s ”Forræder” i 2024.

I 2016 dansede Lene Beier med Frederik Nonnemann i ”Vild med dans”, og tre år senere, i 2019, fik Birgit Aaby ham som dansepartner.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-28/20191004_HJP2310Ahhg.jpg
Birgit Aaby, Frederik Nonnemann og Lene Beier.
Foto: Hanne Juul

”Beier på Alpehotellet” har premiere torsdag d. 6. februar på TV 2 Fri. Her vises de første to afsnit.

Det første afsnit kan dog allerede ses på TV 2 Play torsdag d. 30. januar.

Mere om: