18. aug. 2020
Af Laura Dalgård Hansen

Landmand søger kærlighed: Her har du set hende før

Svend og Camilla. 
Svend og Camilla.
Foto: Søren Jul Lamberth og Anders Brohus/TV 2
Den opmærksomme seer lagde måske mærke til, at der var en genganger med i tirsdagens afsnit af "Landmand søger kærlighed".

Tirsdag aften var det landmanden Svends tur til at få sine breve. Lene Beier var dog noget nervøs over at skulle fortælle ham, at der kun var kommet tre.

Svend tog det dog med oprejst pande og gav sig til at læse brevene, der også indeholdt en videohilsen fra Camilla.

Var også med i sæson 5

Det fik måske den opmærksomme seer til at kigge en ekstra gang, for Camilla er ikke et nyt ansigt for faste seere af ”Landmand søger kærlighed”.

Camilla fra Kalundborg var nemlig også med i femte sæson af programmet, hvor hun var blandt de tre kvinder, der flyttede ind hos landmanden Anders.

https://imgix.billedbladet.dk/anders_og_damerne_1.jpg
I femte sæson skrev Camilla (t.h.) til landmanden Anders.
Foto: Anders Brohus/TV 2

Hvordan det går mellem hende og Svend i den nye og syvende sæson af ”Landmand søger kærlighed” kan man følge hver tirsdag klokken 20.00 på TV 2.

Se alle årets deltagere fra "Landmand søger kærlighed" i galleriet herunder.

GALLERI: Landmand søger kærlighed 2020

Læs mere om: