13. feb. 2022
Af Karina Didriksen

Kokkepigen Marthas far er med i Badehotellet

Ena Spottag som Martha i "Badehotellet".
Ena Spottag som Martha i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Ena Spottag havde tidligere rollen som kokkepigen Martha i ”Badehotellet”, og nu får hendes far sin debut i TV 2-serien.

Det bliver ofte i familien, når det gælder ”Badehotellet”. Flere generationer af skuespillere har medvirket i serien gennem årene, og sæson 9 er ingen undtagelse.

Skuespilleren Ena Spottag havde i nogle år rollen som kokkepigen Martha på Andersens Badehotel, og nu får vi snart hendes far at se i den populære TV 2-serie.

Hun er nemlig datter af den 64-årige skuespiller Jens Jørn Spottag, som blandt andet er kendt fra tv-serien ”Sygeplejeskolen”.

En kvindebedårer

Jens Jørn Spottag får sin debut i sæson 9 af ”Badehotellet”, hvor han dukker op i afsnit 2.

Han har rollen som Bent Ødegaard Andersen, der er grosserer Madsens sagfører, og som kaster sin kærlighed på de kvindelige gæster på hotellet.

https://imgix.billedbladet.dk/foto_-_mike_kolloffel_tv_2_4web.jpg
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Det er længe siden, at vi sidst så kokkepigen Martha på hotellet. Hun var med fra starten tilbage i 2013, men senere blev Ena Spottag skrevet ud af serien og var senest med i sæson 6.

Afsnit 2 af "Badehotellet" kan ses mandag på TV 2. Snigpremieren ligger dog allerede på TV 2 Play.

Læs mere om: