Klovn vender tilbage med ny sæson
Casper Christensen og Frank Hvam er efterhånden et af de mest kendte makkerpar i dansk showbizz. Nu vender duoen tilbage med en ny sæson af serien "Klovn", skriver TV 2, der har spurgt nærmere ind til baggrunden for den nye sæson.
- 100 procent lyst. Vi glæder os virkelig meget til at vende tilbage til det gode gamle velkendte ’Klovn’-univers med nye ideer. Vi er meget inspirerede. Det bliver et brag af en sæson 7, siger Casper Christensen til TV 2.
Casper Christensen er nybagt far
Den nye sæson af "Klovn" kommer til at tage udgangspunkt i emnet "tilbage til hverdagen".
LÆS MERE: Casper Christensen og Isabel er blevet forældre
Og netop hverdagen må siges at have ændret sig for komikeren Casper Christensen, der for nyligt blev far for tredje gang, mens det er konen Isabel Friis-Mikkelsens første barn.