17. jan. 2023
Af Karina Didriksen

Kirstie fra Location, Location, Location: Her er hendes kendte kusine

Kirstie Allsopp og Phil Spencer.
Kirstie Allsopp og Phil Spencer.
Foto: TV 2
Den britiske tv-vært Kirstie Allsopp, som er kendt fra TV 2 Fri-programmet ”Location, Location, Location”, er i familie med en designer.

Den engelske udgave af boligeksperterne Sara Lygum og Christian Borregaard hedder Kirstie Allsopp og Phil Spencer.

Makkerparret har siden 2000 stået i spidsen for tv-programmet ”Location, Location, Location”, der sendes på TV 2 Fri og er den engelske version af “Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed”.

51-årige Kirstie Allsopp og 53-årige Phil Spencer har gennem årene hjulpet en lang række englændere med at finde et nyt sted at bo, og undervejs elsker de at lave sjov med hinanden.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-01-17/3b4abf34-cd50-4cfa-8c84-42063af9d80evv.jpg
Foto: TV 2

Kendt designer

Kirstie Allsopp er et velkendt navn i England, hvor hun også har lavet nogle kreative tv-programmer, men hun er ikke den eneste i familien, som er kendt.

Hun har nemlig en kusine, som også er et kendt navn i hjemlandet.

Kirstie Allsopps kusine er den engelske modedesigner og forretningskvinde Cath Kidston, 64.

Hun står bag virksomheden Cath Kidston Limited, som er kendt for at sælge tøj, boligudstyr og varer med blomstermønstre og polkaprikker. Hendes hjemmeside kan ses her.

Designeren Cath Kidston.
Designeren Cath Kidston.
Foto: MEGA

Boligprogrammet ”Location, Location, Location” sendes ugentligt på TV 2 Fri.

Læs mere om: