19. nov. 2023
Af Karina Didriksen

Kasper Fisker drømmer om at give Karina Frimodt det, hun ønsker sig allermest

Karina Frimodt og Kasper Fisker.
Karina Frimodt og Kasper Fisker.
Foto: Hanne Juul
Influenceren Kasper Fisker og partneren Karina Frimodt glæder sig til, at de skal danse i ”Vild med dans”-finalen.

Kasper Fisker og Karina Frimodt fik en flot andenplads i semifinalen lørdag aften, men det var ikke kun dommerne, som var vilde med dem, det var seerne også.

Parret blev stemt videre til finalen i ”Vild med dans” og er det eneste af de tre finalepar, som aldrig har været i omdans.

- Det er en vild oplevelse at stå her nu. Vi har jo vidst, at det kunne stoppe når som helst, men nu ved vi, at vi skal danse helt til finalen, og det er fedt, lød det fra en glad Kasper Fisker, da BILLED-BLADET mødte parret efter showet.

Her fortalte den tidligere fodboldspiller også, at han har en stor drøm til finalen i Horsens.

- Vi har fået alt med, og nu vil jeg bare gerne give Karina en sejr! Det vil jeg så gerne.

Karina Frimodt har været med i ”Vild med dans” i mange år, men hun har aldrig vundet.

- Jeg har været nummer 2 én gang, så jeg har været rigtig tæt på. Jeg var også i finalen, sidste gang vi var i Horsens. Det var i 2019 med Christopher Læssøe, hvor vi blev nummer 3, fortalte den professionelle danser.

Det vil betyde alt for hende, hvis hun vinder dansekonkurrencen med Kasper Fisker.

- Du ved ikke, hvor mange år jeg har drømt om at få et trofæ til mit hjem. Jeg vil bare så gerne have en vindertrofæ til at stå derhjemme, sagde en rørt Karina Frimodt.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-19/_hjp7424.jpg
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: