8. sep. 2021
Af Helle Skram de Fries

Karina Frimodts årlige mareridtsdag

Karina Frimodt.
Karina Frimodt.
Foto: Hanne Juul
Den 42-årige Vild med dans-stjerne går stadig til kontrol efter brystcancer.

Hun skal igennem det hvert år, men alligevel er det stadig årets værste dag.

Nemlig dagen, hvor Karina Frimodt skal til den årlige kontrol for at være sikker på, hun stadig er kræftfri.

”Den dag på året hvor jeg virkelig ryster over hele kroppen, hjertet hamrer i galop, og der er tørke i min hals, den årlige kontrol.”, skriver hun på sin Instagram, som BILLED-BLADET har tilladelse til at citere fra.

Positivt svar

Inden det indledende pressemøde på den nye ”Vild med dans”-sæson, der har premiere fredag 10. september, havde Karina Frimodt netop været til kontrol.

- Svaret var heldigvis positivt. Alt ser fint ud, så alt er godt, og jeg er meget lettet, lød det fra en storsmilende Karina Frimodt.

https://imgix.billedbladet.dk/20170203_han0774-1_2rigtigt.jpg
Foto: Hanne Juul

Opdagede en knude

Det var tilbage i 2015, hvor hun dansede med John ”Faxe” Jensen, Karina Frimodt opdagede knuden i brystet.

https://imgix.billedbladet.dk/_hjp2624_1_1.jpg
Foto: Hanne Juul

Efter at have gennemgået kræftbehandlingen, er hun erklæret rask, men skal overholde de årlige kontrolbesøg.

Den nye dansepartner

Nu kan den dygtige danser ånde lettet op og koncentrere sig om træningen med sin nye dansepartner, den 55-årige krimiforfatter Michael Katz Krefeld. De lægger ud med en vals til premieren, og Michael glæder sig.

https://imgix.billedbladet.dk/_hjp9521_1.jpg
Foto: Hanne Juul

- Jeg havde krydset fingre for at få netop Karina som dansepartner, så det er skønt.

Kendte ikke Michael

Karina erkender, at hun ikke kendte Michael Katz Krefeld på forhånd.

- Jeg får ikke rigtig læst bøger, og jeg frygtede, at en forfatter ville være sådan lidt stille i det. Men Michael er meget livlig og glad, og det går godt i øvelokalet, forsikrer Karina Frimodt.

Læs mere om: