Kan få de fleste til at tabe kæben: Ulla Vejby har tradition, der helt sikkert skiller sig ud
39-årige Ulla Vejby er én af de seks deltagere i TV 2 Fri-programmet ”Nu’ det jul… igen”.
Her skal de hver især være vært for en juleaften, der arrangeres efter et tema.
I første afsnit af skuespilleren hovedperson.
Hun har valgt at holde sine juleaften under temaet ”Jul på den gamle slægtsgård”, og hun forklarer, at hun altid har været vant til en jul på familiens gård i Klovborg.
Ulla Vejby har givet hver af sine gæster en opgave, som de skal udføre til hendes juleaften, derfor spørger de lidt mere ind til, hvordan hendes jul på slægtsgården egentlig er.
Det er her, hun afslører, at hun og familien har en juletradition, som de fleste nok kender fra deres egen jul.
Men der er alligevel noget, der adskiller sig, og det kan formentlig få de fleste til at tabe kæben.
Det gør de øvrige deltagere Thomas Evers Poulsen, Sara Lygum, Simon Stenspil, Rosa Kildahl og Jaffer Janjooa i hvert fald.
For når hun og familien danser om juletræet, sker det til et stort antal sange.
- Vi kan ikke spille på så mange instrumenter, men vi kan stråle så taget letter. Så hos os skal vi helst have minimum 15 sange om juletræet, og det er alle vers, fortæller Ulla Vejby i programmet.
- Det er pissesjovt, tilføjer hun.