Kærlighed i luften: Det skal X Factor-deltagerne synge i semifinalen
Nu er der ikke længe til, at årets ”X Factor”-vinder bliver fundet.
Inden den store finale i Randers den 5. april, skal deltagerne dog lige igennem semifinalen først, og det sker fredag aften.
For første gang i sæsonen skal deltagerne på scenen hele to gange, og begge gange står det i kærlighedens tegn.
Aftenens tema er nemlig ”hjerte rimer på smerte”, og det betyder, at semifinalisterne har valgt sange, der afspejler forskellige sider af kærligheden.
Der er meget på spil i aftenens semifinale – her handler det nemlig om at imponere seerne. Det betyder, at det udelukkende er seernes stemmer, der afgør, hvilke deltagere, der går direkte videre i finalen.
Det betyder samtidig, at de tre dommere ikke kan påvirke afgørelsen i semifinalen.
Nedenunder kan du se de sange, som deltagerne skal synge i "X Factor" fredag aften:
Simon Kvamms deltagere:
Helene Frank: ”Sådan nogen som os” af Poul Krebs
Helene Frank: ”Termodragten” af Mouritz/Hørslev Projektet
Selmani: ”Du gør mig…” af L.O.C.
Selmani: ”Regn” af Østen
Oh Lands deltager:
Elva: ”svært at være fantastisk” af Andreas Odbjerg feat. Emma Sehested Høeg
Elva: ”Weak” af Skunk Anansie
Thomas Blachmans deltager:
CRISTIAN OPREA: ”Mystery of Love” af Sufjan Stevens
CRISTIAN OPREA: ”this is what autumn feels like” af JVKE
"X Factor" sendes fredag klokken 20.00 på TV 2 og på TV 2 PLAY.