29. aug. 2020
Af Laura Dalgård Hansen

Kærlighed hvor kragerne vender tilbage: Se deltagerne her

Mathias, Jonas, Peder og Christian
Mathias, Jonas, Peder og Christian
Foto: Anders Brohus/TV 2
TV 2 og fire friske gutter fra Nordvestjylland søger singlekvinder til en ny omgang af "Kærlighed hvor kragerne vender".

Tidligere på året var de fire, sønderjyske gutter, Søren Ole, Henrik, Thomas og Calle på jagt efter den eneste ene i ”Kærlighed hvor kragerne vender” på TV 2, og det var en stor succes.

Tre af dem er fortsat sammen med den kvinde, som de faldt for i programmet.

Og nu er der gode nyheder, for optagelserne til en ny sæson begynder snart.

Sådan tilmelder du dig

Hvis man godt kunne tænke sig at prøve lykken med en sød fyr fra Nordvestjylland, er der fortsat mulighed for at melde sig til programmet.

Mathias, Christian, Jonas og Peder er navnene med de fire singler, der har styr på både økonomi, bil, hus og karriere, men de mangler en kvinde at dele det hele med.

Hvis det lyder som noget for dig, kan man tilmelde sig her inden den 4. september. Optagelserne til programmet finder sted fra den 13.-22. september samt den 6.-8. oktober.

Læs mere om de fire singlefyre herunder:

Jonas, 25

https://imgix.billedbladet.dk/kkv_jonas_3.jpg
Foto: Anders Brohus/TV 2

Jonas er meget arbejdsom og bruger det meste af sin tid på sit arbejde. Men arbejde er ikke alt, og Jonas er klar til at skære ned i arbejdstiden for den helt rigtige pige. Når Jonas er hjemme, bruger han ikke særligt meget tid på at slappe af og dase. Han er næsten altid ude og makke med et eller andet på huset eller i værkstedet. Jonas drømmer om to børn og en hund. Hunden har han, så nu mangler han bare at finde en sød pige, som vil flytte til Thy og stifte kernefamilien sammen med ham.

Mathias, 34

https://imgix.billedbladet.dk/kkv_mathias_1.jpg
Foto: Anders Brohus/TV 2

Mathias er en trofast og loyal ven, som altid står klar, når kammerater og familie har brug for ham. Når fritiden ikke går med venner og familie, er Mathias håndboldtræner for herreholdet i den lokale håndboldklub. Desuden går Mathias meget på jagt, og han er ikke bleg for at diske op med en lækker middag med det vilde kød, han kommer hjem med. Mathias drømmer om at finde ikke bare den næste, men den sidste store kærlighed - den loyale kvinde, han skal tilbringe resten af sit liv med.

Christian, 27

https://imgix.billedbladet.dk/kkv_christian_2.jpg
Foto: Anders Brohus/TV 2

Christian har lige købt sin drømmebolig, så nu mangler han bare drømmepigen - en kvinde der vil stifte familie på sigt og nyde livet sammen med ham. Selvom Christian er lidt genert, så elsker han at få besøg af sine venner og få gang i en god fest. Christian nyder også at tage på sejlture på Limfjorden med familie og venner på sin båd – han tilbringer sjældent en hel weekend på sofaen. Han elsker desuden at tage på festival og høre masser af god musik.

Peder, 37

https://imgix.billedbladet.dk/kkv_peder_2.jpg
Foto: Anders Brohus/TV 2

Peder har altid været en drengerøv, men nu er der faldet mere ro på og han mangler bare kvinden i sit liv. De fleste i Peders omgangskreds har for længst fået kone og børn, men Peder har aldrig kunne finde den helt rigtige. Peder er kendt i byen, som ham der passer på de unge til de lokale halballer og arrangerer grillfesterne i byen. Han elsker musik - især heavy metal, og der er altid musik i hans ører. Peder drømmer om at få gennemrenoveret hans store købmandsgård, så den kan danne rammen for kone, børn og en masse gode stunder i fremtiden.

Læs mere om: