31. aug. 2022
Af af Karina Didriksen

Kæmpe jubel: Hr. Weyse, Helene og fru Frigh fejrer Badehotellet-pris

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/foto_mike_kolloffel_tv_2_8.jpg
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
TV 2-serien “Badehotellet” har vundet prisen som Årets danske tv-dramaserie ved SVEND-prisen 2022.

Jublen var stor, da “Badehotellet” sæson 9 onsdag aften blev kåret som Årets danske tv-dramaserie ved SVEND-prisen i Svendborg.

Forfatter Hanna Lundblad gik på scenen for at modtage prisen sammen med producer Michael Bille Frandsen.

Men også tre store “Badehotellet”-stjerner fulgte trop, nemlig Jens Jacob Tychsen, Cecilie Stenspil og Anette Støvelbæk.

Skuespillerne, der er kendt som hr. Weyse, fru Helene og fru Frigh, stod storsmilende på scenen med statuetten, mens Hanna Lundblad holdt takketale.

https://imgix.billedbladet.dk/190a5406_1.jpg
Foto: Mikael Rieck
https://imgix.billedbladet.dk/190a5405_1.jpg
Foto: Mikael Rieck

- Serien kræver særlige skuespillere, og vi er begunstigede med et helt ensemble af den type skuespillere. Stor tak til hver eneste skuespiller, lød det fra Lundblad, som tilføjede:

- Også en stor tak til seerne og alle jer, der har stemt på os. Vi er meget glade.

Forfatterne er i øjeblikket i fuld gang med at skrive på sæson 10, som får premiere i 2024.

Læs mere om: