Julie Steincke: Skønt og hårdt at være mor til to
De er ønskede, elskede og højt værdsatte, men 42-årige Julie Steincke erkender også, at det er sin sag at være mor til Storm, der er to år og to måneder og lille Felix Sky, der kom til verden den 19. september.
- Jeg er vild med mine to drenge, men når man skal op nogle gange om natten, kan jeg godt mærke, jeg er en mor på 42, fortæller en ærlig Julie Steincke til BILLED-BLADET.
Skøn storebror
Det kan dog ikke slå skår i den store lykke, de to små sønner er for Julie Steincke, der har begge drenge sammen med sin gode ven skuespilleren Henrik Lund.
- Storm er sådan en sød storebror. Han kysser lille Felix og siger ”baby, sød, lillebitte” – flere gange om dagen.
Lang barsel
Julie Steincke har små syngejobs, men koncentrerer sig ellers om at holde lang barsel og nyde sine guldklumper.
- Det regner jeg med at fortsætte med til slutningen af 2019, fortæller sangerinden.