12. jan. 2016
Af af Karina Didriksen
Juleønsket er nomineret til en Robert
Olivia Hillingsø, Jonathan Lindinger og Helmer Solberg fra "Juleønsket" på TV 2.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
TV 2’s populære julekalender ”Juleønsket” er blevet nomineret til en pris for ”Årets korte TV-serie” ved Robert-festen i februar.
TV 2-julekalenderen ”Juleønsket” var et stort hit blandt TV-seerne i december, og nu er den populære juleserie blevet nomineret til en prestigefyldt pris.
”Juleønsket” er nemlig nomineret til en Robert i kategorien ”Årets korte TV-serie” ved Robert-festen i februar.
I julekalenderen medvirkede blandt andre Olivia Hillingsø, Allan Hyde, Lærke Winther, Neel Rønholt og Esben Dalgaard.
Juleønsket skal kæmpe mod Ditte og Louise
”Juleønsket” skal konkurrere mod DR-serien ”Ditte og Louise”, TV 2 Zulu-serierne ”Sjit Happens 3” og ”Tomgang 3” samt ”Losers United”.
Det er Danmarks Film Akademis 2000 medlemmer, som skal stemme om vinderne.
Robert-festen løber af stablen søndag 7. februar på Tivoli Hotel & Congress Center.
Her kan du gense nogle af de herlige unger fra "Juleønsket::