Jesper Sørensens store triumf
Torsdag den 18. juni blev en stor dag for Jesper Sørensen.
Klokken lidt over ni kunne han gå ud fra politigården i Hjørring, glad viftende med sit nye, midlertdige kørekort. Det skriver TV 2 Nord.
En smart rød Peugeot
Vi har alle kunnet følge den unge mand på tv siden 2008 - lige fra da han var "Drengen i den gamle krop" - over hans mange triumfer - til nu, hvor han har taget et nyt stort skridt ind i voksenlivet. Jesper Sørensen har den sjældne gensygdom progreria, der gør, at kroppen ældes hurtigere end normalt. Det har betydet en opvækst med mange store og hårde udfordringer, men den seje nordjyde har taget dem alle i stiv arm.
Nu er jeg parat
Til TV 2 Nord forklarer Jesper, at han ikke havde følt sig klar til at kaste sig over køreundervisningen før - men at han for et halvt år siden sagde til sig sig: "Nu er jeg parat. Nu kan jeg godt!". Og han er i sagens natur glad for, at det nu er lykkedes.
Bilen - en rød Peugeot 208 - har Jesper haft et stykke tid. Den er specialbygget, så han kan køre forsvarligt i den. Men den har også andre lækre detaljer. Der er sørget for et godt musikanlæg, så den musikglade Jesper kan lytte til sine favoritbands, når han er på farten.
Og på farten skal han. Jespers plan er at bruge bilen, når han starter på arbejde igen. Men til kampene med favoritfodboldholdet AaB vil han dog fortsat tage toget, siger han til TV2 Nord. - Så skal jeg ikke til at finde en parkeringsplads.