7. mar. 2019
Af Casper Nielsen

Jarl modtog ærespris for Ole Stephensen: Ole ville have været så stolt

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/topbilledeweb_002.jpg
Martin Høien
Jarl Friis-Mikkelsen holdt en dybt bevægende takketale, da han på familiens vegne modtog Ole Stephensens ærespris, som BILLED-BLADET uddelte posthumt til den alt for tidligt afdøde TV-journalist.

Jarl Friis-Mikkelsen holdt en yderst bevægende takketale, hvori han mindedes sin alt for tidligt afdøde ven og kollega, Ole Stephensen, da han deltog i BILLED-BLADETs TV-GULD fest.

Jarl Friis-Mikkelsen havde afbrudt en privat sammenkomst for at køre til Hotel d’Angletere og modtage den ærespris, som BILLED-BLADET uddelte posthumt til Ole Stephensen.

Jarls takketale og mindeord fik mange af salens gæster til at knibe en stille tåre over deres kollega, der døde meget pludseligt - og alt for tidligt - den 6. februar 2019.

Ole ville have været så stolt

- Oles pludselige død kom bag på de fleste af os. Reaktionen landet over har nærmest været kanoniserende. Det har familien også kunnet mærke. Og den er jer meget taknemmelig. Det virkede som om at pludseligheden i det hele fik os på andre tanker. Det virkede som om hans død foldede hans folkelighed ud. På ny! I lys lue! Som et savn de fleste af danskerne havde glemt de havde, sagde Jarl Friis-Mikkelsen blandt andet.

Han vidste, at Ole Stephensen selv ville have været så stolt.

Du kan læse hele Jarl Friis-Mikkelsens bevægende mindeord i BILLED-BLADET, der er på gaden torsdag den 7. marts 2019.

https://imgix.billedbladet.dk/bb10-2019.jpg

Læs mere om: