Jarl Friis-Mikkelsen: Forestiller mig, det er min egen datter på scenen
Jarl Friis-Mikkelsen udgør sammen med Cecilie Lassen, Topgunn og Peter Frödin dommerpanelet i "Danmark har talent", der kan ses lørdag aften på TV 2.
Blandt de mange håbefulde deltagere, der stiller op foran de fire dommere, er der en del børn.
– Jeg forestiller mig tit, at det er min egen datter, som står på scenen i talentshowet, så jeg behandler børnene, som jeg behandler mine egne børn. Hvis en af mine døtre selv spurgte, om hun måtte gå til en audition, så kommer det an på, hvor langt hun er med sit talent. Hun må i hvert fald ikke være med i noget for at få et knæk, så hun skal være stærk nok til
at tage kritik. Men det er noget, som børn skal rustes til hjemmefra, fortæller Jarl Friis-Mikkelsen i et interview i denne uges BILLED-BLADET.
63-årige Jarl Friis-Mikkelsen har døtrene Liva, 10, og Ella, 3, sammen med sin hustru Susanne Persson, og så er han far til 28-årige Isabel.
Du kan se "Danmark har talent" i aften på TV 2 klokken 20.00.