Jannich lader tårerne trille i Kærlighed hvor kragerne vender: Nu forklarer han hvorfor
Festen i ”Kærlighed hvor kragerne vender” ender ikke helt så festligt, som Jannich Hansen havde regnet med.
Undervejs meddeler den ene af de tre piger, han dater, at hun ikke ønsker at være med i programmet længere.
Da Jannich Hansen tager en snak med sin ven Daniel om det, triller tårerne. Nu sætter Jannich Hansen ord på, hvorfor han blev så berørt.
Trækker sig
Da festen er godt i gang, hiver Radostina fat i Jannich Hansen, for hun vil gerne tale med ham.
De går udenfor teltet, hvor festen holdes, og her forklarer hun sin intention med snakken.
- Jeg har en ting at sige til dig. Den ting er, at jeg har truffet den beslutning om, at jeg tager hjem i dag, lød det fra hende i programmet.
Efterfølgende skal Jannich lige tage hendes beslutning ind, men da han gør, kommer der en reaktion.
I tårer
Jannich Hansen ender nemlig med at lade tårerne trille, da han skal tale situationen igennem med sin ven Daniel, der kvitterer med et kram.
Den 31-årige forklarer, han bliver berørt af Radostinas beslutning.
Men han uddyber, at det også er en kombination af, at han har drukket alkohol, og at dagene med optagelserne har været intense.
- Jeg var påvirket af det under festen, men der var også alkohol i blodet. Så ked af det, som jeg var, var måske en overdrivelse. Det sårede mig ikke. Jeg har tænkt meget over det bagefter. Jeg tog det slet ikke så hårdt, som det så ud, fortæller han.
- Jeg var ked af det, men meget af det har at gøre med, at jeg er megafuld, og så rammer det meget hårdere, end hvis jeg var ædru. Jeg ville aldrig græde over det så hurtigt i virkeligheden. Følelser kommer ud på en helt anden måde under optagelserne. Det har de andre drenge også mærket. Det er mere intenst. Det er meget underligt at være i, uddyber han.
To piger tilbage
Da Radostina trækker sig, står Jannich tilbage med sine to piger Emilie og Helene.
Han er dog i den særlige situation, at han må dele sine to piger med et par af de andre singlefyre.
For Helene og Emilie dater nemlig også Andreas i ”Kærlighed hvor kragerne vender”.