Hvem holder masken? Disse kendte tror seerne gemmer sig bag maskerne
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
"Hvem holder masken?" har sat gang i et stort detektivarbejde hjemme hos programmets seere. For hvilke kendte er det nu lige, der passer på både stemme og ledetråde, og som måske gemmer sig bag de imponerende maskeringer?
Vi har samlet nogle af de bud, som går igen flest gange blandt seerne på, hvem der gemmer sig bag maskerne på de deltagere, der medvirker i konkurrencens tredje udsendelse.
Monster
Der er flere bud på, hvem der mon kunne være stemmen bag det bløde, lilla monster med det ene øje.
På de sociale medier er rigtig mange dog enige med detektiv i programmet Frederik Cilius, der efter Monsters første optræden gættede på, at det var sanger Thomas Buttenschøn, der i virkelighed er Monster.
Thomas Buttenschøn er et populært bud i kommentarfelterne, men andre sangere heriblandt Lukas Forchhammer, forsanger i Lukas Graham, nævnes også som mulige beboere af Monster-kostumet.
Monsters positive sind og fokus på optimisme giver flere associationer til Ole Henriksen, mens der også nævnes Dennis Knudsen som potential mand bag masken.
Ananas
Hvor der har været en overvældende majoritet, det gættede på, at Monster i virkeligheden er Thomas Buttenschøn, er der større spredning på gættene, når det kommer til, hvilken kendt der gemmer sig bag Ananas.
Sangerinderne Szhirley, Stine Bramsen og Medina går igen blandt de mange gæt. Også "Vild med dans"-vært Christiane Schaumburg-Müller er et populært gæt.
Detektiv i programmet Peter Frödin var efter Ananas' første optræden overbevist om, at det var Annette Heick, der var Ananas, og dette er der flere, der enige med ham i.
Dådyr
Både detektiverne og mange seere var enige om, at Dådyr lød som om, at hun prøvede at nedetone sin vokal, da hun gik på scenen med "Call me maybe" i første program. Det har fået kommentarsporerne på de sociale medier til at gløde og gætte løs på store danske sangerinder som Dådyrs sande jeg.
Mest populære bud lader sangerinde Lina Rafn til at være - hun blev også nævnt som af detektiv Sofie Kaufmanas efter hendes optræden. Sanne Salomonsen nævnes ligeledes som bud, det samme gør Tessa og Hanne Boel.
Journalist Stéphanie Surrugue gætter flere på, og skuespiller Ditte Hansen er også et gennemgående bud.
Skelet
Skelet fik i den grad de sociale medier til at koge over, da han havde optrådt, for her var de fleste meget enige og gættede på danser og "Vild med dans"-dommer Jens Werner.
Han blev ikke nævnt af detektiverne, der i stedet troede mere på en mand fra cykelsportens verden. Der er da også flere seere, der gætter på cykelrytter Brian Holm.
Trommeslager i Metallica Lars Ulrich nævnes også som et bud på, hvem der gemmer sig bag det uhyggelige skelet-outfit.
I videoen øverst i artiklen kan du se mere om de mange bud på maskerede kendisser.
Se med lørdag på TV 2, hvor "Hvem holder masken?" fyrer op under Danmarks største gætteleg, og se om du er enig med resten af seerne i, hvilke kendte danskere, der gemmer sig bag maskerne.