Husker du Anna Pihls søn Mikkel? Her er han i dag
Tilbage i 2006 kunne seerne for første gang møde den søde og lyshårede dreng Mikkel i TV 2-serien ”Anna Pihl”.
Mikkel var søn af seriens hovedperson, politibetjenten Anna Pihl, som blev spillet af Charlotte Munck.
Drengen Mikkel blev spillet af William Hagedorn-Rasmussen, og han var kun syv år gammel, da han landede rollen.
Det unge stjerneskud var med i ”Anna Pihl” i to år, fra serien fik premiere i 2006, til den sluttede i 2008.
Droppede skuespillet
I 2008 medvirkede William Hagedorn-Rasmussen også i nogle afsnit af tv-serien ”Løgnhalsen”.
Det blev dog sidste gang, at man så den unge dreng på skærmen. Derefter stoppede han nemlig med at spille skuespil.
William Hagedorn-Rasmussen er i dag en ung mand på 24 år. Han bor i København og begyndte for nogle år siden at læse til kemiingeniør på DTU.
På hans Facebook-side kan man se, hvordan den tidligere barnestjerne ser ud i dag. Klik her for at se billedet.