13. aug. 2015
Af af Helle Skram de Fries og Juliane Olsen

Her er parrene i Vild med dans

Mads Vad og Søs Egelind er nyt par. Fotomontage
Mads Vad og Søs Egelind er nyt par. Fotomontage
Birger Storm og Martin Høien/BILLED-BLADET
De første par i årets sæson af ”Vild med dans” er nu blevet offentliggjort – her er navnene.

Stjerneholdet til ”Vild med dans 2015” blev onsdag offentliggjort, og nu kan TV 2 bekræfte de første par overfor BILLED-BLADET.

Luise Dons er blevet parret med den 218 centimeter høje basketballspiller Chris Christoffersen, mens Karina Frimodt skal danse med den tidligere fodboldspiller John ”Faxe” Jensen.

Mads Vad skal til gengæld danse med skuespiller Søs Egelind, mens Thomas Evers Poulsen har fået ”Badehotellet”-skuespilleren Ena Spottag til partner.

LÆS MERE: Håndbold-darlingen Katrine Fruelund klar til "Vild med dans"

Sharin Foo er en yoga-pige

Samtidig skal Mie Moltke danne par med James Sampson, mens Frederik Nonnemann får selskab af ”Voice”-dommeren Sharin Foo.

https://imgix.billedbladet.dk/frederiknonnemann2.jpg
Hanne Juul/BILLED-BLADET

- Jeg skal danse med Sharin Foo, og det glæder jeg mig til. Hun er en yoga-pige, så jeg regner med, at hun er meget smidig, siger Frederik Nonnemann til BILLED-BLADET.

Desuden skal den tidligere håndboldspiller Katrine Fruelund danse sammen med Aslak Amstrup, der er ny i danske "Vild med dans"-sammenhænge, men til gengæld har været i finalen i den libanesiske udgave hele tre gange.

Karen Mukupa skal danse med Michael Olesen

Sami Darr fra TV-serien "Tomgang" har fået Patricia Tjørnelund til partner, mens Stephania Potalivo fra TV-serien "SJIT Happens" skal danse med Morten Kjeldgaard.

Karen Mukupa skal til gengæld betræde gulvet med Michael Olesen, Patrick Berdino danner par med Jenna Bagge, og politikeren Rasmus Jarlov får Mille Funk til partner.

Læs mere om: