Hans Pilgaard i opgør med kollega
Efter en kontrovers med skuespiller Kim Bodnia forlader han morgenbordet på slottet i Nordfrankrig, mens de øvrige deltagere, Anja Andersen, Christiane Schaumburg-Müller og Remee måbende ser på.
- Der sker det, at Bodnia taler til mig på en måde, som jeg ikke vil finde mig i. Han opfører sig som en far, der taler nedladende til en 14-årig teenager, og han er så smaskhamrende uforskammet. Vi taler blandt andet om ensomhed, og jeg forsøger at forklare, hvorfor jeg spørger, som jeg gør. Men Bodnia vil ikke høre på mig og gider ikke lade mig tale ud. Så jeg bliver vred og skrider. Forlader slottet helt, forklarer Hans Pilgaard om episoden, der i programmet får Remee til at kalde Hans for "hys".
- Man kan kalde mig, hvad man vil. Hvis man bliver ked af noget, synes jeg godt, man må vise det - ligesom man også gerne må vise, at man bliver vred, skuffet eller begejstret. Det kan godt være, det virker voldsomt, at jeg går, men jeg trængte seriøst til at få noget frisk luft. Alternativet var endt mere barnligt, fastslår Pilgaard og tilføjer:
- Gudskelov kommer Bodnia efterfølgende hen til mig med en forklaring og en undskyldning, og det har jeg stor respekt for. Det viser dog, at han har format. Forklaringen bliver mellem ham og mig, men jeg tager imod den. Samtidig vil jeg gerne understrege, at jeg langtfra selv er perfekt. Jeg kan også være en idiot nogle gange.
Sprængfarlig kemi
Ifølge Hans Pilgaard udvikler TV-programmet sig til fem dramatiske dage med "tre alfahanner og to piger" på slottet.
- Kemien var sprængfarlig, interessant og meget levende. Eksplosiv. Det var momentvis hylende morsomt, men også hæsligt. Vi er fem meget forskellige mennesker. Jeg spørger meget - men det gør jeg altså lige så meget af menneskelig interesse. Og det, troede jeg, var o.k., selv om spørgsmålene indimellem går til kanten. Jeg lægger ikke skjul på, at programmet er noget af det mest grænseoverskridende, jeg har været med til. Men det har været et interessant menneskeligt eksperiment, som gør, at jeg har lært mig selv og andre mennesker bedre at kende, og dét kan jeg virkelig bruge til noget.