Godt nyt fra Tinka og Lasse: I kan godt glæde jer!
”Tinkas juleeventyr” var et kæmpe hit, da den blev sendt på TV 2 i 2017, og to år efter kunne man se opfølgeren ”Tinka og Kongespillet”.
Mange havde regnet med, at det dermed også var et farvel til det elskede julekalender-univers.
Mere Tinka på vej
Men i april i år kom den glædelige nyhed fra TV 2 om, at en tredje julekalender var på vej.
Den har fået titlen ”Tinka og sjælens spejl”, og i den medvirker naturligvis Josephine Højbjerg og Albert Rosin Harson som henholdsvis halvnissen Tinka og mennesket Lasse.
Premiere i 2022
Fredag havde de en glædelig nyhed at dele, for nu er optagelserne til den nye julekalendere i hus.
”Så er den i kassen! Glæd jer til den nye julekalender kommer ud i 2022”, skriver Albert Rosin Harson i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov til at dele.
”Tinka og sjælens spejl” bliver sendt på TV 2 i december 2022.