51-årige Claus Elming besøgte sine forældre for første gang, siden corona lukkede landet.
I hele corona-perioden har tv-værten Claus Elming ikke set sine forældre, der bor i Herning, mens Claus Elming bor i København.
- Faktisk har jeg ikke set dem siden jul, fortæller Claus Elming til BILLED-BLADET. Da corona-smittefaren så fik lukket landet, blev det vanskeligt at ses med forældrene Inge-Lise på 79 og Torben på 81. Nu er der blevet lukket lidt mere op.
Læs også
Claus Elming forenet med to af sine tidligere medværter
Raske og rørige
27. maj var Claus Elming på optagelser i Skagen til et nyt TV2 FRI-program om Danmark, der vises til efteråret. - Så bestemte jeg at besøge mine forældre på vejen hjem. De har det heldigvis godt og er både raske og rørige. - Da jeg talte med dem, havde de lige været på en fem kilometer lang gå-tur. Vi har skypet
Selv om Claus Elming ikke har set sine forældre i en lang periode, har han naturligvis været i kontakt og sikret sig, at de har været friske. - Ja ja, vi har skypet, så alt har været godt.