25. apr. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Først flere år senere gik det op for Badehotellets hr. Weyse: Det er totalt grinagtigt

Jens Jacob Tychsen som hr. Weyse 
Jens Jacob Tychsen som hr. Weyse
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Jens Jacob Tychsen er ikke blandt de mange, der har fulgt med i "Badehotellet" på tv, men da han flere år senere så lidt af sæson to, blev han overrasket.

Omkring halvanden million fans har igen i år fulgt med i ”Badehotellet”, som er den absolut største seersucces gennem de sidste mange år.

Jens Jacob Tychsen er dog ikke blandt de mange, som har fulgt serien slavisk i fjernsynet – faktisk bryder han sig ikke rigtig om at se ”Badehotellet”, hvor han spiller hr. Weyse.

- Jeg har aldrig set et helt afsnit fra ende til anden. Jeg har heller aldrig investeret mig på den måde i fortællingen, nok fordi jeg selv er med. Hvis vi snakkede ”Matador” i stedet for, kunne jeg sige en masse, for den har jeg set fra ende til anden mange gange, fortæller den 48-årige skuespiller.

Undervejs er Jens Jacob Tychsen dog blevet tvunget til at se lidt med. På et tidspunkt var han væk fra familien et par uger på grund af arbejde, og idet de savnede ham derhjemme, begyndte kæresten Anette Toftgård og sønnen Louie at se ”Badehotellet” - og de blev så bidt af det, at de fortsatte, da Jens Jacob Tychsen vendte hjem igen.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-19/20240412_2SL0792-Jens-Jacob-Tychsen-BB-55-%281%29_0.jpg
Jens Jacob Tychsen.
Foto: Søren Jul Lamberth

- De var så kommet til starten af anden sæson, og der gik det op for mig, at jeg faktisk aldrig havde set det. Navnlig i starten kunne jeg slet ikke fordrage at se det. Der var ALT for mange overraskelser og ting, man gerne ville ha’ gjort anderledes. Og det med at folk siger, jeg var meget med, det passer jo ikke. Det var virkelig de unges historie i begyndelsen, siger han.

Ved samme lejlighed blev det tydeligt for Jens Jacob Tychsen, at han og kollegaerne dengang i anden sæson spillede langt mindre stort, end de gjorde i de følgende sæsoner.

- Hvilket jo er totalt grinagtigt, da det navnlig var i starten, at vi blev haglet ned for vores overspil. Man skal vænne sig til meget, siger han og fortsætter:

- Det handler om selvtillid. I starten har vi helt klart været lidt usikre, og mange af replikkerne blev nærmest mumlet lidt. I dag er det bare: ”A’ hva’ siger De?” nærmest råber Jens Jacob Tychsen i bedste hr. Weyse-stil.

Læs det store interview med skuespilleren i BILLED-BLADET, der er på gaden nu.

Læs mere om: