
Er grosserer Madsens drøm om USA for optimistisk? Det siger han selv
Grosserer Madsen drømmer om at bygge stort, og det er ikke i Danmark, men i USA.
Den idé har han fået, efter at han har mødt forretningsmanden hr. Seerup i sæson 10 af ”Badehotellet”.
Men er det for optimistisk af hr. Madsen at drømme om USA? Det svarer skuespilleren bag karakteren, Lars Ranthe, nu på.
- Det er slet ikke optimistisk! Det er meget sandsynligt, for USA er jo et land, hvor man godt kan lide driftige, entreprenante typer, siger Lars Ranthe til BILLED-BLADET og tilføjer:
- Jeg er sikker på, at det ikke er urealistisk for hr. Madsen at komme derover.

Lars Ranthe uddyber, hvorfor han mener, at hr. Madsens fremtid sagtens kan ligge i USA.

- Han har jo den der lidt amerikanske måde at være på med ”her kommer jeg” og er ikke underlagt janteloven særligt meget, konstaterer skuespilleren og tilføjer med et smil:
- Så jeg tror, at Amerika er et glimrende sted for Madsen at udfolde sig.

I videoen øverst i artiklen kan du høre Lars Ranthe fortælle om hr. Madsens drømme om USA.