Er blevet teenager: Sådan ser lillesøster Astrid fra Tinka ud i dag
Den tredje ”Tinka”-julekalender er lige på trapperne, og skuespillerne er, ligesom karaktererne, blevet ældre.
En af dem er Rosita Gjurup, der blot var ni år gammel, da hun blev kendt som lillesøsteren Astrid i ”Tinkas juleeventyr” i 2017.
I dag er skuespilleren blevet teenager, og hun fyldte tidligere på året 14 år.
Udover de tre ”Tinka”-julekalendere spillede Rosita Gjurup også med i ”Min søsters børn og guldgraverne” i 2015, hvor hun havde rollen som Pusle.
Juleglæden blive sat på prøve
I årets TV 2-julekalender ”Tinka og Sjælens Spejl” spiller Rosita Gjurup endnu en gang Astrid, og denne gang kommer vi endnu tættere på Lasses lillesøster.
I den tredje sæson bliver Astrids store kærlighed til julen sat på prøve, da den nye pige, Juliane, starter i klassen. Juliane synes nemlig, at den glædelige højtid er barnlig, og det er bestemt ikke noget, Astrid ønsker at være.
”Tinka og Sjælens Spejl” bliver det sidste kapitel i det populære univers.
Hvis du ikke kan vente til 1. december med at få et gensyn med Astrid, Tinka og alle de andre, kan du lige nu se både ”Tinkas juleeventyr” og ”Tinka og Kongespillet” på TV 2 Play.