Ena Spottag: Jeg holder mig fra kaffe og sukker
"Vild med dans" er en barsk omgang for kroppen - især når man går hele vejen.
Det gjorde skuespiller Ena Spottag som bekendt, da hun i efteråret 2015 vandt den populære dansedyst sammen med Thomas Evers Poulsen.
- Lige nu er jeg igang med en udrensning, hvor jeg blandt andet ikke drikker kaffe og ikke spiser sukker. Under "Vild med dans" er man hele tiden på kaffe og Red Bull, så nu trænger min krop til en pause, fortæller Ena Spottag til BILLED-BLADET.
LÆS MERE: Ena Spottag: Venskab og kærlighed er det vigtigste
Ena Spottag tager på yoga-retreat
Udrensningen er samtidig en forberedelse til en retreat på Sri Lanka.
Ena Spottag rejser nemlig om lidt til Sri Lanka for at være på retreat i en uge.
- Der skal jeg dyrke yoga og meditation, og noget der hedder Body SDS (en behandlingsform, der koordinerer massage, koordinering af led og åndredrætsteknikker og samtale, red.) Det er vigtigt at passe på kroppen, mener Ena Spottag, der dog understreger, at man ikke skal blive fanatisk.
- Jeg kan ikke så godt tåle mælk og is, og jeg elsker det. Men jeg kan jo godt mærke, at jeg får det bedre, når jeg undgår det. Men er jeg på besøg hos nogle venner, og blive tilbudt noget lækker is, så spiser jeg da en portion af og til. Men lige nu har jeg været kaffe og sukkerfri i 14 dage, og så holder jeg mig primært til vegatarisk kost. Jeg er vokset op i en helsefamilie, så jeg er vant til at spise meget grønt, og har aldrig spist særlig meget gris eller oksekød - mere kylling og sådan lidt lettere kød. men jeg elsker en gang imellem at få en burger, og så skal man give sig selv lov til det.
Med hensyn til mælk har Ena Spottag fundet en god løsning.
- Jeg er vokset op med soyamælk, men nu har jeg også fundet noget mandelmælk, som er rigtig godt - og smager sødt. Og når jeg bliver snacksulten, så laver jeg hjemmelavede bountybar og mandelkager. Det er både sundt og lækkert - og smager meget bedre end en gang for gammelt bland-selv-slik.
LÆS MERE: Ena Spottag: Familien er blevet stærkere af sygdom
Se billeder af Enas mange smukke "Vild med dans"-kjoler her: