En oplevelse for livet: Christian Degn på følelsesmæssig rutsjebanetur i England
TV 2-profilen Christian Degn oplevede lidt af en en følelsesmæssig rutsjebanetur, da han var til en helt speciel fodboldkamp i England i den forløbne uge.
Christian Degn på sjov tur til England
Torsdag aften var Christian som passioneret Randers FC-fan en tur i England for at se sit hold spille vigtig Conference League-kamp mod Leicester FC med Kasper Schmeichel på mål og Jannik Vestergaard i forsvaret
Randers FC var klare underdogs på udebane mod de højtlønnede Premier League-verdensstjerner fra den engelske klub, og den historiske kamp for kronjyderne ville Christian Degn naturligvis opleve live på stadion.
Lidt af en livsbegivenhed
– Det er historiens største kamp og lidt en livsbegivenhed, sagde Christian Degn til Ekstra Bladet umiddelbart der blev fløjtet op til kampen på King Power Stadium i England.
For Christian Degn var det mega fedt at få lov til at opleve kampen på den ægte måde, og han gav udtryk for, at det var hans første rejse siden corona.
På stadion så Degn sine Randers FC-helte kæmpe så godt de kunne mod overmagten i en kamp, der af Cristian og de andre danske fans blev anset som den største udfordring i klubbens historie.
Glæde og ærgrelse
Efter at være kommet bagud 0-1, lykkedes det Randers at score til 1-1, og det fik de over 500 medrejsende danske fans til at bryde ud i jubelscener, der sikkert har været ført an af Christian Degn, der bag på sin Randers-trøje i øvrigt havde fået trykt “Degnamite”.
Christian og de andre fans måtte dog siden rive sig i håret af ærgrelse over, at Kasper Schmeichel og Jannik Vestergaards Leicester City scorede tre gange i anden halvleg, så Randers FC og Degn og de andre jyske fans måtte tage hjem med et 1-4 nederlag i bagagen.
Det kunne dog ikke ødelægge en helt igennem fantastisk fodboldfest i England for alle, hvis hjerte banker for klubben Randers FC.