21. jan. 2018
Af Majken Munk

EM i håndbold: 10 facts om sportsværten Morten Ankerdal

Morten Ankerdal
Morten Ankerdal
Foto: Per Arnesen/ TV 2
Annonce
Den 44-årige sportsvært Morten Ankerdal er velkendt blandt seere, men vidste du, at han faktisk ikke er uddannet journalist? I artiklen kan du lære sportsværten bedre at kende.

Morten Ankerdal får masser af skærmtid under dette EM, hvor han styrer TV 2’s EM-studie på bedste vis.

Det er efterhånden en tradition, at Morten Ankerdal guider danskerne igennem diverse håndboldslutrunder, og det gør han naturligvis også med EM i Kroatien.

Siden 2006 har seerne kendt til den 44-årige TV-vært, men hvor meget ved seerne egentlig om den dygtige sportsvært?

Nedenfor er der 10 punkter, som giver en større indsigt i, hvem Morten Ankerdal egentlig er.

Vidste du:

• At fra februar skal Morten Ankerdal vænne sig til at vækkeuret ringer meget tidligt, for fra den 1. februar er han tilbage i sofaen hos ”Go’ morgen Danmark” som vært.

Annonce

• At han er vild med at løbe. Han har blandt andet vist sine udtrådte løbesko frem i ”Go’ aften Danmark”.

• At han og familien er gymnastikinteresserede. De har siden 2013 været årlige gæster til Flying Superkids, og faktisk er hans søn Mikkel, 11, en dygtig gymnast.

• At han er en højtelsket sportsvært, som har vundet prisen som ”Årets mandlige sportsvært” ved BILLED-BLADETs TV GULD fire gange i træk. Og han er også nomineret i år.

Annonce

• At da der tilbage i 2006 skulle findes en ny mandlig vært til ”Vild med dans” efter Peter Hansens exit, var det Morten Ankerdal, der var udkig til. Han blev spurgt, men takkede pænt nej.

• At han mødte sin kone Vibeke til en julefrokost, som den tidligere håndboldtræner Ulrik Wilbek havde arrangeret. Og for Morten Ankerdal var det kærlighed ved første blik.

Annonce

• At Morten Ankerdal som 23-årige tog til optagelsesprøve på Journalisthøjskolen, men kom ikke ind. Heldigvis fik han et tre måneders vikariat hos TV 2, hvor han i 2006 blev ansat som sportsvært.

• At han i 2007 fik sig noget af et chok, da han med elektriske stød fik hjertet til at slå normalt igen. Han fik dengang at vide, at han led af ujævn hjerterytme.

Annonce

• At han var noget af en samler, da han var mindre. Han havde en kæmpe samling af frimærker.

• At sportsværten ikke kun er god foran skærmen, men han er også ferm i et køkken. Særligt er familiens maver tilfredse, når han laver spaghetti carbonara.

Mere om: