Efter Vild med dans: Dak og Thomas vil stadig træne sammen
Den 31-årige Dak Wichangoen er blomstret fuldstændigt op efter sin deltagelse i årets ”Vild med dans”, hvor hun røg ud i kvartfinalen.
Men forholdet til dansepartner Thomas Evers Poulsen vil bestå, og parret har da også besluttet, at de skal fortsætte med at træne sammen.
- Vi har booket træning sammen i december, siger Dak Wichangoen til BILLED-BLADET, da hun lørdag var mødt op i butikscenteret ROs Torv i Roskilde.
Parrene dansede i butikscenter
Michelin-køkkenchefen understregede samtidig, at det var en fornøjelse at møde de mange, der har fulgt med i programmet.
Sammen med tre af de øvrige par i dansekonkurrencen fremførte hun en række af de danse, vi kender fra programmet.
Herefter blev der skrevet autografer og stillet op til billeder, og Dak Wichangoen nød den positive opmærksomhed.
Seerne hilste på parrene
Ud over Thomas Evers Poulsen og Dak Wichangoen var det blandt andre vinderparret Michael Olesen og Sofie Lassen-Kahlke, der var mødt op.
Men også dette års treere Karina Frimodt og Daniel Svensson samt Julia Sofia Aastrup og Frederik Nonnemann kiggede forbi provinsbyen for at hilse på fansene.
Søndag vil der endnu en gang være mulighed for at hilse på danseparrene, for her kigger de nemlig forbi butikscenteret City 2 i Høje Taastrup.