16. jan. 2023
Af Karina Didriksen

DNA-stjernen Anders W. Berthelsen: Her er hans private kærlighed

Anders W. Berthelsen.
Anders W. Berthelsen.
Foto: Klára Cvrcková/TV 2
Skuespilleren Anders W. Berthelsen har rollen som Rolf i TV 2-serien ”DNA”. Hans karakter er skilt, men i virkeligheden har skuespilleren været gift i mange år.

Anders W. Berthelsen kan opleves som politikommissæren Rolf Larsen i TV 2-serien ”DNA”.

I sæson 2 er hans karakter blevet skilt fra hustruen Maria, spillet af Johanne Louise Schmidt, og hun ved endnu ikke, at deres datter Andrea stadig lever.

I virkeligheden har Anders W. Berthelsen mere succes på kærlighedsfronten. Han har nemlig været gift i mange år.

Den 53-årige skuespiller har i mere end 20 år dannet par med Christina Pind Rasmussen.

Abonnement på BILLED-BLADET

Hun er produktionsleder på Nordisk Film, og sammen har de datteren Vigga på 14 år.

Her ses den lille familie, da de i efteråret 2022 var til premiere på filmen ”Lykkelige omstændigheder”.

Anders W. Berthelsen med sin hustru og datter. 
Anders W. Berthelsen med sin hustru og datter.
Foto: Martin Høien

Mødtes i kantinen

Anders W. Berthelsen mødte Christina, da han mindst ventede det.

Det var i kantinen på Nørrebro Teater, hvor han skulle spille en forestilling, og hun arbejdede som påklæderske.

- Prøverne havde stået på i noget tid, og det var først til sidst, der kom kostumer på. En dag kom jeg ind på teateret, gik ind i kantinen, og der sad Christina som den eneste. Jeg gik hen og introducerede mig, og hun fortalte, at hun skulle være påklæderske på forestillingen, har Anders W. Berthelsen fortalte i et interview med Alt for damerne.

Efter deres første møde, vidste han, at han havde fundet den kvinde, han skulle giftes med. Og det blev han.

Anders W. Berthelsen kan opleves i ”DNA” hvor mandag kl. 20.00 på TV 2.

Mere om: